Temaoversigt

Har alle et ansvar, når en gruppe bliver forfulgt?

Du kender det godt. Der er en konflikt, det kan være i medierne eller i skolegården. Du synes den er ubehagelig, men har ikke lyst til selv at blive indblandet, for tænk hvis folk vendte sig mod dig! Men måske burde du gribe ind? Måske kunne nogle af konflikterne i historien eller i nutiden være undgået, hvis vi turde tage ansvar og sige fra, når der foregår uretfærdigheder - både i skolegården og i verdens brændpunkter.

Gennem undertemaer til årstemaerne kan du opleve folk, der tager et ansvar for konflikter på sig. Igennem arbejdet kan du danne din egen holdning til hvad og hvem, der kan og skal gøre noget i  konfliktsituationer, som truer demokratiet.

Til hvert skoleår udvikles der et nyt årstema med tilhørende undertemaer.

Jubilæumstema - Danmark oktober ’43

Redningen af de danske jøder
I oktober 2018 er det 75 år siden langt størstedelen af de danske jøder flygtede til Sverige. Cirka 90 % af dem blev reddet gennem en redningsaktion, som er internationalt kendt. Mange helt almindelige danskere hjalp til ved fx at give flygtningene husly, tøj og mad, køre dem fra by til by og i sidste ende sejle dem med fiskerbåd til Sverige.

Aktionen var enestående. I intet andet europæisk land formåede man at redde landets jødiske mindretal på denne måde. Denne danske begivenhed står derfor som et positivt modbillede til fortællingen om udryddelsen af seks millioner jøder i det besatte Europa.
Minder der tynger
Mange af de overlevende danske jøder har i årtier valgt ikke at ville fortælle om deres oplevelser – ofte ikke engang til deres egne børn og børnebørn. Minderne fra 30’erne og krigens tid var for ubehagelige og skamfulde.

I tre film fortæller tre overlevere, hvad de har været igennem,og hvorfor nogle oplevelser er blevet fortalt videre, mens andre er blevet fortiet. Filmene lægger op til at diskutere, hvad vi bør huske og hvorfor, samt hvad konsekvensen er, når en person fortier grusomme oplevelser, som hun har oplevet i fortiden.

Gå til temaside

Årstema 2017-18. Viden og ansvar

Nedenfor kan du kort læse om de undertemaer, I kan arbejde med. 
Holocaust
- viden og ansvar
Arbejd med internationale konventioner og nutidige konflikter, som får en til at tænke på, om lovgivning er nok, eller om der skal handling til - også af den enkelte - for at bevare demokratiet og undgå forfølgelse af udsatte befolkningsgrupper.

Tilrettelagt forløb
Materialeside til ikke-tilrettelagt forløb
Til læreren
Yazidi - på kanten
af et folkedrab?
I 2014 blev yazidierne i Iran udsat for overgreb af Islamisk Stat. Mange blev vidende om konflikten gennem de sociale medier. Men hvem tog ansvar? Er overgrebet at regne for et reelt folkedrab? Og hvilket ansvar giver det så det internationale samfund? Disse spørgsmål kan du arbejde med i dette undertema.

Tilrettelagt forløb
Materialeside til ikke-tilrettelagt forløb
Til læreren
Tænk hvis
det skete for mig ...
Hvilke mekanismer kan medvirke til eller modvirke, at konflikter i samfundet udvikler sig til forfølgelse - og måske i sidste ende folkedrab? Gennem fiktive hændelser holdt op mod virkeligheden, kan du arbejde med disse spørgsmål under dette undertema.

Tilrettelagt forløb
Materialeside til ikke-tilrettelagt forløb
Til læreren

Årstema 2018-19. Forsoning og tilgivelse

Nedenfor kan du kort læse om de undertemaer, I kan arbejde med. 
Holocaust og andre folkedrab
Temaet Forsoning og retfærdighed giver mulighed for at analysere på forhold i et samfund, der skaber had og fordomme mellem befolkningsgrupper. Når helt almindelige mennesker pludselig er parate til at begå overgreb mod andre mennesker, hvordan og hvem har så iscenesat dette? Og: Hvem har mod og pligt til at gå imod et samfund, hvor lighed og demokrati er på vej til at forsvinde?

Holocaust er et velbeskrevet folkedrab og ved at analysere på Holocaust kan vi måske blive klogere på folkedrabets mekanismer. For hvilke samfundsmæssige forandringer gik forud for Holocaust? Og hvad kendetegner de personer som havde mod til at sætte sig op mod forfølgelsen og folkedrabet mod jøderne og andre forfulgte grupper? 

Tilrettelagt forløb (klar til oktober)
Materialeside til ikke-tilrettelagt forløb (klar til oktober)
Til læreren (klar til oktober)
Rwanda - fra fortid til fremtid
Hvordan kommer et land videre, hvor grupperinger i befolkningen har været enten bødler eller ofre i et folkedrab? I Rwanda blev betingelserne for et folkedrab skabt over en lang periode. Da det brød ud i 1994 blev 800.000 mennesker, primært af tutsi-afstamning, slået ihjel på bare tre måneder af de såkaldte hutu-ekstremister i befolkningen.

Rwandas etniske grupper blev skabt af belgierne i 1933 ud fra raceteorien, der herskede i mellemkrigstidens Europa. Rivalisering og misundelse grupperne imellem banede vejen for skabelsen af fjendebilleder. Medierne opildnede til overgreb og mord gennem propaganda mens verdenssamfundet tøvende så til. I dag forsøger alle indbyggere efter bedste evne at leve sammen i fred og harmoni. Hvordan kan man bedst hele gamle sår, når gammelt nag, had og krav på hævn lurer lige under overfladen?

Tilrettelagt forløb
Materialeside til ikke-tilrettelagt forløb
Til læreren
Spil Truth Hunter:
Jagten på sandhed og retfærdighed
Petar er mistænkt for at være krigsforbryder under balkankrigen, da det multi-etniske Jugoslavien brød sammen i 1992. Du er udsending fra FN og skal undersøge, hvad der egentligt skete. Du taler med mange forskellige mennesker – bosniere, serbere og kroatere eller folk med mixet etnicitet. Du træffer mange valg undervejs, og ved spillets afslutning skal du afgøre, om du har nok materiale til en retssag mod Petar. Og er det overhovedet ønskeligt at gennemføre en retssag – ribber det bare op i gamle sår, og er det overhovedet muligt at opnå retfærdighed?

Tilrettelagt forløb (klar til november)
Materialeside til ikke-tilrettelagt forløb (klar til november)
Til læreren (klar til november)
UVM white


Frederiksholm kanal 21

1220 København K


Om Aldrigmere.dk

AldrigMere.dk er en hjemmeside
om Holocaust og andre folkedrab
med danske skoleelever og lærere
som målgruppe
Vi bruger cookies på Aldrig merePå Aldrig mere bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Aldrig mere, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere her
ja, jeg accepterer