Forskellighed og fordomme

Undervisningsmateriale med lærebog, øvelseskatalog og elevmateriale, der fungerer som et redskab til at arbejde med intoleranceproblematikker i undervisningen.

Hvorfor har mennesker fordomme, og er fordomme nødvendigvis forkerte? Kan undervisning modarbejde fordomme – og hvordan griber man det an? 

DIIS' undervisningsmateriale "Forskellighed og fordomme" (2015) sætter spot på intolerance i vores samfund: Hvad sker der, når nogle grupper af mennesker stemples som ’de andre’ i vores samfund? Hvad gør dem anderledes i andres øjne, og hvordan kan vores forestillinger om dem føre til fjendebilleder, forskelsbehandling og måske i sidste ende vold eller folkedrab? 

Materialet "Forskellighed og fordomme" består af:

  • Bogen: "Forskellighed og fordomme - en lærebog til grundskolen om intolerance"
  • Et øvelseskatalog med 35 øvelser til undervisningen
  • Webbaseret materiale til eleverne
  • Ordliste
Materialet skal give lærere redskaber til at tage intolerance op som emne i undervisningen og dermed inddrage eleverne i diskussioner om forskellighed og gøre dem mere bevidste om vigtigheden af at skabe rummelige fællesskaber. 

Læs mere om bogen, skoleundersøgelsen bag, bestilling osv. på Folkedrab.dk 
UVM white


Frederiksholm kanal 21

1220 København K


Om Aldrigmere.dk

AldrigMere.dk er en hjemmeside
om Holocaust og andre folkedrab
med danske skoleelever og lærere
som målgruppe
Vi bruger cookies på Aldrig merePå Aldrig mere bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Aldrig mere, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere her
ja, jeg accepterer