Ressource

FN's folkedrabskonvention (1948)

Konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab. Konventionen er det første folkeretlige dokument der vedrører folkedrab, og artikel 2 indeholder den juridiske definition. I dag har 133 stater tilsluttet sig konventionen. Den er blevet international sædvaneret, hvad der bl.a. viser sig i, at definitionen af folkedrab i statutten for den nyligt oprettede internationale krigsforbryderdomstol i Haag, er den samme som konventionens (statutten artikel 6). Konventionen lyder som følger:

De kontraherende parter, som har overvejet den erklæring, som De Forenede Nationers plenarforsamling fremsatte i sin resolution nr. 96 (I) af 11. december 1946 om, at folkedrab efter folkeretten er en forbrydelse, som strider mod De Forenede Nationers ånd og mål og fordømmes af den civiliserede verden; som erkender, at folkedrab til alle tider i historien har tilføjet menneskeheden store tab, og som er overbevist om, at internationalt samarbejde er nødvendigt, hvis menneskeheden skal befris for denne afskyelige svøbe, træffer herved følgende aftale:

Artikel I
De kontraherende parter bekræfter, at folkedrab, hvad enten det begås i fredstid eller i krigstid, efter folkeretten er en forbrydelse, som de forpligter sig til at forhindre og straffe.

Artikel II 
I nærværende konvention forstås ved folkedrab enhver af nedennævnte handlinger, der begås i den hensigt helt eller delvis at ødelægge en national, etnologisk, racemæssig eller religiøs gruppe som sådan: 

a) at dræbe medlemmer af gruppen, 
b) at tilføje medlemmer af gruppen betydelig legemlig eller åndelig skade, 
c) med forsæt at påføre gruppen levevilkår, beregnede på at bevirke gruppens fuldstændige eller  delvise fysiske ødelæggelse, 
d) at gennemføre forholdsregler, der tilsigter at hindre fødsler indenfor gruppen, 
e) med magt at overføre en gruppes børn til en anden gruppe.

Artikel III
Følgende handlinger skal være strafbare: 
a) folkedrab, 
b) sammensværgelse for at begå folkedrab, 
c) direkte og offentlig tilskyndelse til folkedrab, 
d) forsøg på folkedrab, 
e) meddelagtighed i folkedrab.

Artikel IV
Personer, der begår folkedrab eller en anden i artikel III nævnt handling, skal straffes, hvad enten de er forfatningsmæssigt ansvarlige statsoverhoveder, tjenestemænd eller private personer.

Artikel V
De kontraherende parter påtager sig i overensstemmelse med deres forfatninger at gennemføre den lovgivning, der er nødvendig for at sætte nærværende konventions bestemmelser i kraft, og især at foreskrive effektive straffe for personer, der er skyldige i folkedrab eller en af de andre i artikel II angivne handlinger.

Artikel VI
Personer, der anklages for folkedrab eller for en anden i artikel III nævnt handling, skal stilles for en kompetent domstol i den stat, på hvis område handlingen er begået, eller for en sådan international kriminalret, som måtte have jurisdiktion i forhold til de kontraherende parter, der har anerkendt dens jurisdiktion.

Artikel VII
Folkedrab og de andre i artikel III nævnte handlinger skal ikke ved spørgsmål om udlevering betragtes som politiske forbrydelser. De kontraherende parter forpligter sig til i sådanne tilfælde at indrømme udlevering i overensstemmelse med deres gældende love og traktater.

Artikel VIII
Enhver kontraherende part kan anmode De Forenede Nationers kompetente organer om at tage de skridt i henhold til De Forenede Nationers pagt, som de anser for egnede til at forhindre og undertrykke de folkedrabsforbrydelser og andre handlinger, der omhandles i artikel III.

Artikel IX
Tvistigheder mellem de kontraherende parter om fortolkningen, anvendelsen og gennemførelsen af nærværende konvention, herunder sådanne som angår en stats ansvar for folkedrab eller en af de andre i artikel III nævnte handlinger, skal forelægges den mellemfolkelige domstol, når en af parterne i tvistigheden anmoder derom.

Artikel X
Nærværende konvention, hvis engelske, franske, kinesiske, russiske og spanske tekster skal være lige autentiske, skal bære datoen den 9. december 1948.

Artikel XI
Nærværende konvention skal indtil den 31. december 1949 stå åben for underskrift for ethvert medlem af De Forenede Nationer og for enhver ikke-medlemsstat, til hvilken plenarforsamlingen har rettet opfordring om at underskrive. 

Nærværende konvention skal ratificeres, og ratifikationsdokumenterne skal deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretær. 
Efter den 1. januar 1950 kan nærværende konvention tiltrædes af ethvert medlem af De Forenede Nationer og af enhver ikkemedlemsstat, der som ovenfor nævnt har modtaget opfordring dertil. 
Tiltrædelsesdokumenter skal deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretær.

Artikel XII
Enhver kontraherende part kan nårsomhelst ved en notifikation, der rettes til De Forenede Nationers generalsekretær, udvide anvendelsen af nærværende konvention til alle eller visse af de områder, hvis udenrigsforhold vedkommende part leder og har ansvaret for.

Artikel XIII
Generalsekretæren skal på den dag, da de første tyve ratifikations- eller tiltrædelsesdokumenter er blevet deponeret, udfærdige en protokol og oversende et eksemplar af den til hvert medlem af De Forenede Nationer og til hver af de ikke-medlemsstater, der omhandles i artikel XI. 

Nærværende konvention skal træde i kraft den halvfemsindstyvende dag efter datoen for deponeringen af det tyvende ratifikations eller tiltrædelsesdokument. 
Enhver ratifikation eller tiltræden, der finder sted efter sidstnævnte dato, skal træde i kraft på den halvfemsindstyvende dag efter deponeringen af ratifikations- eller tiltrædelsesdokumentet.

Artikel XIV
Nærværende konvention skal forblive i kraft i et tidsrum af 10 år fra den dag, da den træder i kraft. 

Den skal derefter forblive i kraft i efterfølgende tidsrum af fem år i forhold til de kontraherende parter, som ikke har opsagt den mindst seks måneder før den løbende periodes ophør. 
Opsigelse skal ske ved en skriftlig meddelelse rettet til De Forenede Nationers generalsekretær.

Artikel XV
Hvis opsigelser medfører, at antallet a deltagere i nærværende konvention bliver mindre end seksten, skal konventionen ophøre at være i kraft fra den dato, da den sidste af disse opsigelser får gyldighed.

Artikel XVI
En anmodning om revision af nærværende konvention kan nårsomhelst fremsættes af enhver af de kontraherende parter i form af en skriftlig meddelelse, der rettes til generalsekretæren. 

Plenarforsamlingen skal afgøre, hvilke skridt der eventuelt skal tages i anledning af en sådan anmodning.

Artikel XVII
De Forenede Nationers generalsekretær skal underrette alle De Forenede Nationers medlemmer og de i artikel XI omhandlede ikke- medlemsstater om følgende: 

a) underskrifter, ratifikationer og tiltrædelser, der modtages i overensstemmelse med artikel XI, 
b) notifikationer, der modtages i overensstemmelse med artikel XII, 
c) datoen, på hvilken nærværende konvention træder i kraft i overensstemmelse med artikel XIII, 
d) opsigelser, der modtages i overensstemmelse med artikel XV, 
f) notifikationer, der modtages i overensstemmelse med artikel XVI.

Artikel XVIII
Originalen af nærværende konvention skal deponeres i De Forenede Nationers arkiv. 
En bekræftet genpart af konventionen skal oversendes til alle medlemmer af De Forenede Nationer og til de ikke-medlemsstater, der omhandles i artikel XI.

Artikel XIX 
Nærværende konvention skal indregistreres af De Forenede Nationers generalsekretær den dag, da den træder i kraft.

Læs mere:
https://folkedrab.dk/artikler/fns-folkedrabskonvention





UVM white


Frederiksholm kanal 21

1220 København K


Om Aldrigmere.dk

AldrigMere.dk er en hjemmeside
om Holocaust og andre folkedrab
med danske skoleelever og lærere
som målgruppe
Vi bruger cookies på Aldrig merePå Aldrig mere bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Aldrig mere, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere her
ja, jeg accepterer